Vinferie

Vin i Provence, SydfrankrigVinslotte og vinhuse ligger som perler på en snor vindistriktet Cotes de Provence, hvor La Motte er i centrum. For den vininteresserede ligger Maison du Vins i nabobyen Les Arcs, blot 5 km fra La Motte. Maison du Vins hævder at have vin fra samtlige vingårde i distriktet, og det kan godt forfalde til at tro på. Der er sædvanligvis mulighed for at smage på ti-forskellige forskellige vine og man får kyndig information, hvis man ønsker det. På turen til Les Arcs kan man med fordel lægge vejen forbi Chateau Rosseline og Font du Broc. Sidstnævnte fremstiller en af områdets fornemmeste rødvine og den store vinkælder med flotte egetræsfade er bestemt et besøg værd. I den anden ende kan man med fordel besøge de mindre slotte som f.eks. Domaine du Marchandise. Her er både rødvinen og roséen af høj kvalitet og til fornuftig pris. Chateau Ruet er også et besøg værd og her er velkomsten særlig imødekommende. Ruet fremstiller vin i flere forskeligge prisklasser.
La Mottes egen vin Saint Romain er en udmærket vin til daglig nydelse, men vælg den bedre og lidt dyrere af de to rosévine. For de økologisk bevidste tilbyder Domaine de L'eouve rigtig gode vine, der kan købes i byens specialforretning tæt ved torvet.Ellers gælder det blot om at lade interesse og smag bestemme turen mellem de mange charmerende vingårde. På de traditionelle vingårde er det fortsat de mange gode rosévine, der er egnens varemærke.
Endelig er turen til Bandol-distriktet køretiden værd, men det er anbefalelsesværdigt at skaffe sig brochuren over vinslottene, som ikke umiddelbart ligger ved alfarvej.

Lokale vinslotte / vinhuse

1 Responses to Vinferie

  1. Carsten skriver:

    Vine

Der er lukket for kommentarer.